CBD-olie bivirkninger

CBD-olie kan være en stor hjælp i hverdagen for mange mennesker. Dog kan der for nogle mennesker også forekomme visse bivirkninger i forbindelse med indtagelse af CBD-olie — især i opstartsfasen. Her kan du læse mere om de forskellige bivirkninger, du kan opleve og om, hvorfor de opstår.

Bivirkninger kan opleves i forbindelse med opstartsfasen

Når man som nybegynder giver sig i kast med brug af CBD-olie, kan der efter et stykke tid forekomme visse bivirkninger. Det er dog ikke alle mennesker, der oplever bivirkninger — mange mennesker har en behagelig oplevelse med deres opstart af CBD-olie og oplever kun de positive virkninger.

For de mennesker, der oplever bivirkninger er det vigtigt at pointere, at det ofte skyldes, at kroppen er gået i gang med en udrensningsproces, fordi CBD-olien hjælper kroppen af med affaldsstoffer og andre uønskede giftstoffer, som er blevet ophobet i kroppen gennem tiden i forbindelse med forskellige sygdomme eller indtag af usunde fødevarer, medicin mm.

Bivirkningerne kan ikke kun opstå ved brug af CBD-olie, men kan også ses ved brug af andre produkter, der indeholder CBD.

Hvilke bivirkninger kan man opleve ved brug af CBD-olie?

De bivirkninger, man kan opleve i forbindelse med indtagelse af CBD-olie kan være influenza-lignende symptomer såsom forkølelse eller feber. Det kan også være tørhed i munden, kvalme, diarré, hovedpine, hjertebanken eller ømme muskler og led. Nogle mennesker oplever også enten træthed eller besvær med at falde i søvn.

Det er heller ikke ualmindeligt at opleve flere toiletbesøg i løbet af opstartsfasen, hvor kroppen stadig er ved at vænne sig til CBD-olien. Det skyldes, at CBD indeholder klorofyl, som virker udrensende på tarmsystemet, og de mange toiletbesøg vil være et tegn på, at der også foregår en udrensning af de ophobede affaldsstoffer i tarmene.

Kvaliteten af CBD-olien, der anvendes, har også noget at sige, når det kommer til bivirkningerne. For selvom en udrensningsproces muligvis stadig vil finde sted, når du bruger CBD-olie, så er det altid bedst at gå efter CBD-olie af høj kvalitet, blandt andet for at undgå eller mindske forekomsten af bivirkninger eller med hvor høj intensitet, de opleves.

Derfor bør du ikke være bange for bivirkningerne

Først og fremmest vil de fleste af disse bivirkninger ikke finde sted over lang tid. De går oftest over i løbet af 1-3 dage, men i nogle tilfælde kan de også vare lidt længere. Det afhænger af, hvor omfattende din krops udrensningsproces er, og hvor mange gift- og affaldsstoffer, du har ophobet gennem tiden.

Nogle mennesker tror, at bivirkningerne er et direkte resultat af CBD-olien i sig selv, og at de er et tegn på, at de ikke kan tåle olien. I få tilfælde kan dette være sandt, da man — ligesom med alt andet i verden — ikke kan garantere, at der ikke findes få mennesker, som er allergiske overfor CBD-olie. Men i langt de fleste tilfælde skyldes bivirkningerne faktisk, at din krop er i gang med at hele sig selv, og at CBD-olien har hjulpet denne proces i gang.

Derfor bør man ikke droppe CBD-olien med det samme, hvis man oplever bivirkninger, da de blot kan være et tegn på, at CBD-olien virker og at kroppen er ved at skabe en ydre såvel som indre balance. Selve udrensningsfasen, som kan give bivirkninger, kan begynde helt op til en måned efter påbegyndelsen af brugen af CBD-olie.

I perioden, hvor du oplever bivirkningerne, bør du derfor tage den med ro og give din krop tid og plads til at arbejde på at hele sig selv. Få nok søvn, spis sundt og drik rigeligt med vand for at gøre processen mere behagelig for dig selv og lettere for din krop.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl

Selvom de ovennævnte bivirkninger er ufarlige, hvis de sker i forbindelse med den udrensningsproces der finder sted, når CBD-olien hjælper din krop af med affaldsstoffer, så bør du alligevel opsøge din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt bivirkningerne er normale.

Det samme gælder, hvis bivirkningerne bliver ved i lang tid. Der eksisterer nemlig altid en risiko for, at du har en sygdom, som intet har med CBD-olien eller udrensningsprocessen at gøre.

Det skal naturligvis siges, at manglen på bivirkninger ved opstart af CBD-olie ikke er ensbetydende med, at olien ikke virker. Det betyder blot, at alle kroppe er unikke og at du muligvis ikke har ophobet mange giftstoffer, som du skal af med.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om, hvad CBD-olie er og hvilke fordele, det kan have for dig, kan du klikke her.