CBD og fibromyalgi

Mange danskere har valgt at anvende CBD-produkter som kosttilskud, da det har en lang række af postive effekter.

I løbet af de seneste år forskningen begyndt at undersøge om CBD produkter kan bruges til patienter med fibromyalgi. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad fibromyalgi er og hvilke symptomer, sygdommen manifesterer sig igennem samt hvorfor og hvordan CBD kan være behjælpelig for patienter med fibromyalgi.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi er en reumatologisk lidelse, som blandt andet kommer til udtryk ved smerter i muskler og led, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Sygdommen kaldes også for en generaliseret smertetilstand, og den indgår i den internationale sygdomsklassifikation som en officiel WHO-diagnose.

Patienter med fibromyalgi oplever disse smerter, fordi deres krop sender større mængder af smertesignaler ud i nervesystemet end normalt.

Fibromyalgi rammer som regel kvinder, og det estimeres, at mindst 2% af Danmarks befolkning lider af sygdommen. Fibromyalgi kan være svært at diagnosticere, og det kan ligeledes være svært at behandle, da der er tale om en kronisk sygdom, der ikke kan kureres.

Selvom der er blevet forsket meget på området, vides det stadig ikke, hvorfor man får fibromyalgi. Den generelle opfattelse er dog, at det er et resultat af et samspil mellem flere forskellige faktorer såsom genetik og hormoner samt miljømæssige og adfærdsmæssige omstændigheder. Derudover er der også forskel på folks individuelle opfattelse af smerte, hvilket kan spille en rolle i udviklingen af fibromyalgi.

Hvad er symptomerne på fibromyalgi?

Blandt symptomerne på fibromyalgi kan følgende nævnes:

  • Ømme led og muskler
  • Stive led og muskler
  • Migræne eller hovedpine
  • Kroniske smerter
  • Søvnløshed
  • Træthed
  • Irritabel tarm
  • Overfølsomhed overfor smerte
  • Prikken og stikken i kroppen
  • Svært ved at huske
  • Ekstra stærke menstruationssmerter

Som det kan ses ovenfor, er fibromyalgi en lidelse, der forsager mange alvorlige bivirkninger. Derfor oplever mange mennesker med fibromyalgi, at deres livskvalitet forringes på grund af lidelsen, fordi de både må døje med stærke smerter og en nedsat funktionsevne i forbindelse med almindelige opgaver i hverdagen.

Af denne grund ses det også ofte, at patienter med fibromyalgi oplever depression, angst og stress. Udover at være behjælpelig med lidelsen selv, har CBD-produkter også vist sig at kunne hjælpe folk, der lider af netop depression, angst og stress, hvilket gør det endnu mere oplagt for patienter med fibromyalgi at give CBD et forsøg.

Traditionel behandling af fibromyalgi

Da man har kendt til fibromyalgi i mange år, er der også foretaget mange undersøgelser i forhold til, hvilken medicin, der hjælper med at behandle sygdommen.

Som tidligere nævnt er fibromyalgi en kronisk lidelse, som ikke kan kureres, men alligevel ordinerer læger i mange tilfælde smertestilende medicin, søvnmedicin, antiinflammatorisk medicin, opiater og muskelafspændende medicin til deres patienter med fibromyalgi.

Ulempen ved mange af disse lægemidler er deres bivirkninger, og her kommer CBD ind i billedet. Mange patienter med fibromyalgi anvender nemlig CBD fremfor traditionel medicin, da CBD giver færre — og ofte slet ingen — bivirkninger.

Hvorfor kan CBD behandle fibromyalgi?

Der findes endnu ikke nok forskning på området til konkret at bevise, at CBD behandler fibromyalgi. Dog findes der studier, der peger på, at dette er tilfældet. Som et eksempel kan det nævnes, at National Pain Foundation i USA har foretaget en undersøgelse, der viste, at cannabis var en af de mest effektive behandlingsmuligheder for patienter med fibromyalgi.

Menneskekroppen har sit eget endocannabinoide system, også kaldet ECS, som blandt andet er med til at regulere hukommelse, appetit, humør og smertefølelse, hvoraf den sidstenævne spiller en stor rolle i forbindelse med fibromyalgi.

Når ECS kommer ud af balance, kan det manifestere sig i forskellige lidelser og sygdomme, som eksempelvis fibromyalgi. Når patienter med fibromyalgi anvender CBD-produkter som behandling, går cannabinoiderne ind og aktiverer kroppens endocannabinoide system, hvilket sætter en positiv proces i gang. Her forstærkes immunforsvaret nemlig samtidigt med, at kroppen får hjælp til at opnå en bedre balance, både mentalt og fysisk.